Historie

Midtdjurs Traktorlager A/S er et familieejet firma med mere end 55 års erfaring.

Velkommen til Midtdjurs Traktorlager A/S – Kvalitet og erfaring siden 1967

Midtdjurs Traktorlager A/S har rødder tilbage til 1967, hvor Søren Møller Klemmensen grundlagde Tøstrup Auto- og Maskinværksted. Siden da har vi udviklet os fra et lokalt værksted til en moderne forhandler af landbrugs- og have,park,skov-maskiner. I 1970 overtog vi forhandlingen af Zetor-traktorer på Djursland, og få år senere flyttede vi til vores nuværende adresse i Nimtofte.

Gennem årtier har vi udvidet både værksted, butik og lager, mens vi har tilpasset os kundernes behov. I 1992 blev Valmet (nu Valtra) en del af vores sortiment, og i slutningen af 90’erne styrkede vi vores position inden for have- og parkmaskiner. I 2012 udvidede vi med en webshop, og i 2014 blev generationsskiftet gennemført, hvor sønnerne Lars, Finn og Peter overtog driften.

I dag råder vi over mere end 5000 m² under tag og beskæftiger 25-30 medarbejdere. Med lanceringen af vores nye webshop i 2025 fortsætter vi vores udvikling – altid med kvalitet, service og ekspertise i højsædet.

Velkommen til – vi glæder os til at hjælpe dig!

Tidslinje

1967 Søren Møller Klemmensen etablerer Tøstrup Auto- og Maskinværksted på privatadressen i Tøstrup.
1970 Forhandlingen af Zetor-traktorer på Djursland overtages.
1973 Firmaet flytter til sin nuværende adresse og ændrer navn til Midtdjurs Traktorlager. Antallet af ansatte vokser til fire.
1983 Det nuværende værksted bygges.
1984 Lagerhallen udvides, og ca. 1.300 m² er nu under tag.
1988 Lars Klemmensen ansættes som lagerchef.
1992 Forhandlingen af Valmet (Valtra) traktorer overtages. Finn Klemmensen arbejder på værkstedet, mens Peter Klemmensen bliver udlært samme sted.
1997-98 Butik- og kontorarealet udvides, samtidig bygges et værksted til havemaskiner. Samtidig overtages varelager og forhandling af bl.a. Husqvarna fra Fa. Poul Bøjstrups Skov, Have og Park.
1998 Finn Klemmensen overtager salget af større maskiner, mens Peter Klemmensen flytter fra værkstedet til lageret/butik.
2002 Generationsskiftet iværksættes, og Midtdjurs Traktorlager omdannes til et A/S.
2005 Butikken udvides igen, og et ekstra have-park-værksted etableres.
2006 To salgskontorer bygges, og en kold hal isoleres for at udvide værkstedet. Desuden bygges en maskin- og lagerhal på ca. 1.300 m². Det samlede areal er nu 4.000 m².
2012 Aarhus Maskincenter, inklusive webshop, overtages. Centret er beliggende i Egå.
2014 Generationsskiftet gennemføres og sønnerne Lars, Finn og Peter ejer hver 1/3 af firmaet.
2016 Al aktivitet fra Egå flyttes til Nimtofte.
2018 Ny pallehal på 1632 m² tages i brug. der er nu over 5000 m² under tag.
2019 Der er nu 25-30 ansatte afhængig af årstiden.
2023 Værkstedet bliver delt op, så der nu er 2 værkfører, til henholdsvis landbrug og have, park, skov.
2025 Ny webshop med fuld integration fra vores økonomisystem

Velkommen hos Midtdjurs Traktorlager A/S

Virksomheden blev grundlagt i 1967 og har udviklet sig fra et lokalt værksted til en moderne forhandler af landbrugs- og havemaskiner mm. Med over 5000 m² og 25-30 medarbejdere fortsætter vi væksten, senest med en ny webshop i 2025 – altid med kvalitet og service i fokus.

Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver til tiladelse til at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Funktionalitet, Statestik og Marketing